Oh Twitter, Where Art Thou?
Kategori: Nørderier
11. februar, 2010
Så kan man lære det!
Jeg prøvede i dag at oprette mig på twitter, som jeg kun kort stiftede bekendtskab til for rigtigt lang tid siden (før det blev rigtigt cool). Og hvad finder jeg ud af? Mit brugernavn (kjoller) er optaget af en fake Kjoller (okay, han er nok lige så ægte som mig) og jeg må ikke bruge min almindelige e-mail-adresse til at oprette en bruger.
At mit brugernavn er optaget er min egen skyld. Det er derfor det gælder om at oprette sig før 'pøblen' overtager skidtet. Og her har jeg fejlet. Men hvad så med e-mail-adressen? Jo, det er nemlig sådan at Twitter ikke tillader at man lukker sin konto, for derefter at oprette en ny med den samme e-mail-adresse. Også selvom det er lang (i hvert fald over et år, hvis ikke to) tid siden man har lukket den.
Bah, siger jeg, og holder mig til Identi.ca, også selvom jeg føler mig relativt alene derovre :(
Ubuntu-dk Podcasten fortsætter!
Kategorier: Fri software, Nørderier, Ubuntu
24. december, 2009
I mandags sad vi tre gutter hjemme i min lejlighed og skulle indspille afsnit 3 af Ubuntu-dk podcasten. Det var som sædvanligt enormt hyggeligt, og vi fik endda fortæret et par flasker fra den kasse Flensburger Gold min storebror importerede til mig.
Én af punkterne på programmet lød: "Vi diskuterer podcastens fremtid", så der var muligvis lagt i gryden til spændende diskussion. Men, ak, vi var alle enige, og I må trækkes med spamming af diverse planeter lidt endnu - vi besluttede at fortsætte, og listede endda en række spændende personer vi gerne ville snakke med i fremtiden - så nu er de advaret.
Programmet for afsnit 3 lyder i sin helhed:
- Introduktion og nyheder
- Lær din vært bedre at kende: Niels Kjøller Hansen
- Ubuntu Live! i Århus - Sakse fortæller
- Ubuntu Membership - Hvad er det, og hvorfor falder værterne på stribe for det?
- Vi evaluerer podcasten, og diskuterer dens fremtid
- Call for segments! Udråb til spirende podcast-amatører.
- Afslutning, feedback og forskellige måder at sige vores e-mail-adresse forkert på.
- The Freak Fandango Orchestra - Monkey Said
Kære Lazyweb: En bog om Scrum
Kategorier: Fri software, Nørderier, Tanker, Ubuntu
15. december, 2009
Kære Lazyweb
Jeg skal have hjælp til at finde en bog om Scrum!
Jeg har pålagt mig selv at forberede KickOffCamp til Lucid +1. KickOffCamp er et nyt tiltag i Ubuntu-DK, hvor vi vil mødes fysisk og planlægge hvad vi skal lave i løbet af den næste releasecyklus, lidt ala Ubuntu Developer Summit, men blot lokalt og i mindre skala.
Jeg har længe rodet med idéen, og jeg fik rigtigt blod på tanden efter at have læst Jono Bacons udemærkede bog, The Art of Community. Der er en række ganske udemærkede foreslag til hvordan man bygger projekter op, men jeg kunne godt tænke mig noget mere dybdegående stof om emnet.
Jeg har hørt om Scrum (Mest fra et gammelt afsnit af LugRadio, men også andre steder), og jeg synes at det lyder som en god og simpel tilgang til projektstyring. Normalt, når jeg skal sætte mig ind i et nyt emne, så det vil jeg også med Scrum. Da Scrum har sine rødder i software-udvikling, og vi i Ubuntu-DK har relativt meget der ikke er software-udvikling, kunne jeg vældigt godt tænke mig at bogen var drejet så meget mod generel projektstyring så muligt.
Så jeg har fundet følgende bog: "Agile Project Management with Scrum" af Ken Schwaber. Så vidt jeg kan læse på beskrivelserne af den, så er det en kort gennemgang af begreberne efterfulgt af en lang række eksempler. Denne model tiltaler mig ganske meget, og det er i høj grad hvad der gør Jonos bog særligt god.
Så spørgsmålene lyder:
Kan denne bog anbefales? Andre forslag? Skal jeg lade være med at afskrække mig af at den er udgivet af Microsoft Press?
PS: Det er ikke fordi jeg ønsker at trække en bestemt metodologi ned over hovedet på Ubuntu-DK. Jeg kunne bare godt tænke mig noget inspiration til hvordan vi kan prøve at gøre det, når nu det er første gang vi holder KickOffCamp.
Hurra! Jeg er på Planet Ubuntu
Kategorier: Fri software, Ubuntu
2. december, 2009
For en måned siden, gik jeg igennem Ubuntus medlemsproces, og jeg vandt! Eller rettere, jeg blev anderkendt som en stabil del af Ubuntu-samfundet. Én af de rettigheder der følger med en sådan anderkendelse er retten til at komme på Planet Ubuntu. Og derfor tænkte jeg at jeg ville præsentere mig selv for verden:
Hej, mit navn er Niels og jeg er til Fri Software og Ubuntu.
I det danske Ubuntu-community bruger jeg det meste af min tid på organisering og være hyggelig - i hvertfald når jeg ikke ender i en længere rant. Jeg er vært og tekniker på den danske ubuntu-podcast, og jeg er kasserer og bestyrelsesmedlem i Ubuntu-foreningen, der er communitiets økonomiske støtte.
Til dagligt arbejder jeg på mit speciale i geografi, spiller bas i et lille hyggeband og hygger mig generelt.
Så kom den endelig
Kategorier: Fri software, Ubuntu
1. december, 2009
Efter at jeg har siddet på optagelserne uden tid til at få det færdigredigeret i over en måned, så kan jeg hermed præsentere:
2. halvdel af Ubuntu-DK podcastens tur til OSD Community Day
I dette afsnit snakker vi bl.a. om Labitat og Exherbo
Ubuntu-dk podcast afsnit 2
Kategorier: Fri software, Nørderier, Ubuntu
20. oktober, 2009
Så fik vi langt om længe taget os sammen til at få indspillet og sammenklippet endnu et afsnit af Ubuntudanmarks podcast. Denne gang var det en langt mere behagelig oplevelse, både på grund af bedre optageudstyr (inklusiv mikrofon-stativer der ikke var lavet af en køkkenrulle-holder og gaffa-tape), men især fordi man havde prøvet det før.
Lydkvaliteten er IMO væsentligt bedre end sidst, men der er stadig et stykke vej til den optimale lyd, men det må vi eksperimentere med næste gang.
Men for ikke at holde tilbage længere, så er her indholdsfortegnelsen:
- 1:00 Intro og nyheder
- 7:12 Lær din vært bedre at kende: Jesper Jarlskov
- 11:14 Licenser på det nye ubuntudanmark.dk
- 30:58 Rapport fra GLobal Jam
- 36:09 Feedback fra lyttere og afslutning
- 45:25 Despedidos Ska – Sala de Espera
Direkte links til selve afsnittet:
Ubuntu-dk podcast afsnit 1
Kategorier: Fri software, Nørderier, Ubuntu
15. september, 2009
Vi har i lang tid snakket om at lave en podcast i det danske Ubuntu LoCoTeam. Idéen blev vist oprindeligt undfanget af Sakse Dalum, hvorefter Jesper Jarlskov og undertegnede meldte sig som medværter. Og nu er den her. Efter at have aftalt at mødes 'i løbet af marts', så fik vi langt om længe taget os sammen til at få indspillet. Det var skræmmende, rummet var ladet med nervøsitet, og mikrofonerne ville ikke som vi ville. Men det var sjovt, og du bør høre resultatet:
Indholdsfortegnelse:
- Introduktion til podcasten
- Lær din vært bedre at kende: Sakse Dalum
- Interview med Søren Bredlund Caspersen om Ubuntu Live
- Snak om Ubuntu-dk's nye hjemmeside.
- Afslutning med musiknummer: Tribuman and the Jammin' Orchestra - Martial <-- fransk creative commons hiphop når det er bedst. Find mere med dem på Jamendo
Dette er vores første afsnit og som skrevet, så har teknikken drillet - mest af alt var det mikrofonerne der ikke ville opføre sig ordentligt. Personligt har jeg været meget godt tilfreds med Ardour som (efter man har fået JACK til at virke) er udemærket at arbejde med. Men lydniveauet er for lavt til tider, og der kommer en ordentlig gang rumklang på engang imellem. Jeg har prøvet at komprimere og mixe os ud af det, men det har i bedste fald ikke gjort det store gode. Men vi prøver igen næste gang med andre mikrofoner, og ser om ikke det går bedre. Men så er du advaret.
Nåja, og filerne kan hentes her i Ogg-Vorbis- eller MP3format. Så får vi at se om min server-ISP brokker sig. Uanset hvad, så er det ikke en permanent løsning. Vi leder efter hosting og med lidt held en fancy RSS-feed (som vist nok skal til før man kan kalde det en rigtig podcast. Og måske iTunes?
OPDATERING: Det ser ud som om jeg i kampens hede er kommet til at klippe et stykke af afslutningsnummeret. Dette beklager jeg, og det vil blive fikset inden vi får lagt det på den 'officielle' host.
Copyright, copyleft, licenser og Creative Commons, Episode II
Kategorier: Fri software, Tanker, Ubuntu
24. juni, 2009
Hvor det første indlæg i denne serie var af mere afklarende art, vil dette lægge mere op til en egentlig løsning af licens-problematikken.
Jeg ser løsningens succeskriterier som værende følgende:
- Løsningen skal sørge for at indlæg på hjemmesiden skal være frie - ikke kun gratis.
- Løsningen skal være overskuelig, og det skal være muligt for folk at vide hvilke rettigheder de har i forhold til kopiering, modifkation og distribution uden at skulle læse sig gennem tusind siders juristeri.
- Løsningen skal tilgodese forskellige ønsker og definitioner af frihed.
Disse punkter peger ikke nødvendigvis i samme retning, og det vil være sandsynligvis være nødvendigt at lave et kompromis.
Et sted, som jeg personligt vil have svært ved at lave kompromis vil være på det første punkt, frihed. Hvis noget er frit, så opfylder de FSF's fire friheder (der er lavet til Fri Software, men som let kan modificeres til at omfatte andre typer værker (her tilpasset af mig til tekst-værker):
- Friheden for alle til at læse teksten (til hvilket som helst formål)
- Friheden til at tilpasse teksten
- Friheden til at videredistribuere kopier af teksten
- Friheden til at forbedre teksten og videregive dine forbedringer (og bearbejdede udgaver generelt) til offentligheden, sådan at det kommer alle til gode.
Frit oversat herfra
Disse friheder opfyldes af en stor mængde licenser. Da brugerne af hjemmesiden vil være rettighedshavere på det indhold de skriver, kunne man godt lave en løsning, der tillod alle brugere selv at vælge en licens fra en bruttoliste af 'godkendte' frie licenser.
Da indholdet på ubuntu-dk's kommende hjemmeside i høj grad vil være brugergenereret (og derved vil have forhåbentligt mange tusinde rettighedshavere), vil denne løsning dog være særdeles kompliceret, da hver licens (selvom den opfylder de fire friheder) kan stille forskellige krav til brugeren ved f.eks. videredistribuering. Et sådant krav kunne være copyleft, men det kunne også være en bestemt måde at kreditere den oprindelige ophavsmand eller -kvinde.
Det kunne derfor være smart at begrænse listen. Disse umiddelbare forslag er dukket frem i løbet af debatten:
- GFDL (copyleft)
- CC by-sa (copyleft)
- CC by (ikke copyleft)
- CC0 (fraskrivelse af alle rettigheder)
- CC by-nc (ikke-kommerciel)
- CC by-nc-sa (ikke-kommerciel,copyleft)
- CC by-nd (ændringer ikke tilladt)
- Public Domain
For at starte med nogle af CC-licenserne: CC by-nd tillader ikke ændringer af værket. Dette bryder klart mod frihed nr. 1 og nr 3. CC by-nc og CC by-nc-sa tillader ikke at værkerne videredistribueres og ændres til kommercielle formål. Dette bryder ikke direkte mod nogle af frihederne, men personligt synes jeg at det virker underligt at skulle begynde at skelne mellem forskellige formål, og Open Source-definition (som fremlagt af OSI) forbyder direkte diskrimation af formål.
Det meste software i Ubuntu bruger GPL fra GNU-projektet, så hvorfor ikke bruge en GNU-licens (GFDL) til alle tekster? Mit argument mod dette ville være at GFDL tillader at man markerer specifikke sektioner som 'invariant', og som derefter ikke må ændres. Dette er et slags kompromis mellem totalt ændringsforbud og fuldstændigt fri ændringsmuligheder. Dette kan have sine berettigelser, men strider stadig mod en fundamentalistisk tolkning af de fire friheder. Debian Projektet har erklæret at GFDL ikke opfylder deres retningslinjer for frit indhold.
Tilbage står: CC by-sa, CC by, CC0 og Public Domain. Da de sidste to (CC0 og Public Domain) begge er en måde at fraskrive sig alle rettigheder, har vi nu tre niveauer:
- Frihed med krav om navngivelse og copyleft
- Frihed med krav om navngivelse
- Absolut frihed
Den yderligere fordel er at licenserne er opad kompatible; hvis jeg videredistribuerer et CC0/PD-værk, så kan jeg licensere det som CC by eller CC by-sa. Hvis jeg laver et samleværk af CC by eller et bearbejdet CC by-sa værk, så kan jeg distribuere det under CC by-sa, såfremt jeg henviser til det oprindelige værk.
Det vil sige: Hvis vi på ubuntu-dk's hjemmeside giver brugerne tre muligheder for licensering (CC0,CC by og CC by-sa), så vil hele vores database kunne distribueres som CC by-sa, og modtagere/brugere vil have CC by-sa som fælles reference-ramme, hvor enkelte bidrag så kunne have en mindre restriktiv licens.
Det var mit løsningsforslag: Giv brugerne mulighed for at vælge mellem tre kompatible licenser, CC by-sa, CC by og CC0. Okay, den tredje er ikke direkte en licens, og nogle vil føle sig afskrækket af CC's til tider hippie-agtige mentalitet, men som praktisk løsning er jeg overbevist om at dette forslag er godt.
Copyright, copyleft, licenser og Creative Commons
Kategorier: Fri software, Tanker, Ubuntu
23. juni, 2009
I det danske Ubuntu LoCoTeam arbejder vi i øjeblikket med en ny hjemmeside. Her vil vi samle vores for tiden spredte ressourcer i én side, og således vil bl.a. wiki, forum, kalender og postliste-arkiv kunne findes på ét sted.
I anledning af dette har vi snakket om at vi godt kunne tænke os at alt indhold på hjemmesiden skulle kunne kopieres, tilpasses og distribueres frit – i tråd med ånden i vores alle sammens Fri Software/Open Source community.
Her skal man som i så mange andre tilfælde diskutere hvad ordet ’frit’ betyder, og man skal vælge en licens at distribuere det under. Dette valg kan være lidt polemisk, idet man kan overveje om det skal være en viral licens (copyleft, GPL-style) eller om man skal bruge en BSD-agtig tilgang hvor man tillader folk at gøre ca. hvad de vil så længe de siger hvor de har det fra. Til sidst kunne man også bare kaste hele skidtet i grams under Public Domain eller lignende.
Denne diskussion er svær nok for indhold skrevet af hjemmeside-gruppen direkte til Ubuntu-dk – men da en stor del af indholdet vil være skrevet af andre (såsom forum-indlæg, wiki-sider og lignende), er det også vigtigt at man tager disse indholdsleverandører med på råd. Bestyrelsen lagde op til at det blev en fri copyleft licens, og foreslog løst Creative Commons Navngivelse-Del på samme vilkår, og herefter skulle ordet være frit. Dette gav sig så udtryk i denne tråd, hvor en problematik opstod: Folk har åbenbart vidt forskellig opfattelse af hvad de forskellige licenser betyder, og hvad der overhovedet menes med begrebet copyleft, om GPL er velegnet til tekst og om Creative Commons i virkeligheden er en eller anden form for hippie-konspiration.
Her er mine egne forestillinger om hvordan tingene forholder sig:
- Copyleft dækker over det virale aspekt i visse licenser (GPL, CC by-sa mv) der tvinger afledte/bearbejdede værker til at være under samme licens som det originale værk.
- GPL er beregnet på software. Selvom der i preamble står at "The GNU General Public License is a free, copyleft license for software and other kinds of works", så bliver der ofte (bl.a. i definitions-afsnittet) henvist til "The Program", hvilket for mig kendetegner at det hovedsageligt er en software-licens.
- Creative Commons ER lidt af et hippie-foretagende, men licenserne er et godt stykke arbejde, og jeg stoler på at de gør det de siger. Jeg ser desuden en fordel i at licenserne findes i danske udgaver, der er tilpasset til danske forhold og ikke blot en simpel oversættelse.
Ret mig venligst hvis jeg tager fejl.
The artist formerly known as Gnomonic
Kategori: Tanker
11. maj, 2009
Nu! Er jeg træt af mit handle rundt omkring i verden. Jeg har indtil nu været kendt som gnomonic, hvilket oprindeligt var genialt. Jeg bruger Gnome som skrivebordssystem og en gnomonisk projektion er altid hyggelig, når man nu er geo-nørd.
Problemet ved gnomonic er bl.a. at det lyder lidt som demonic, som ikke signalerer den flinke fyr jeg i virkeligheden gerne vil være (og for det meste er). Desuden fungerer det ikke at sige på dansk, og jeg synes ikke at det signalerer hvem jeg er.
Problematikken er på den ene siden at tage fat i sin identitet, og på den anden side er det fuldstændigt ligegyldigt. Men nu har det irriteret mig i et stykke tid, og da jeg ville oprette en konto på Identi.ca, så tænkte jeg ville vælge et nyt, nemlig 'kjoller', som sjovt nok også er adressen på denne hjemmeisde.
Så nu er gnomonic fortid og kjoller er fremtiden - indtil næste gang jeg render ind i en identitetskrise. Hvis du synes at det er fuldstændigt åndsvagt, så kommenter venligst, men der bliver nok ikke gjort noget ved det. Målet inden for de næste par måneder må være at omdøbe eller genoprette konti rundt omkring på nettet.
Ubuntu-dk i det offentlige
Kategorier: Fri software, Ubuntu
19. marts, 2009
I dag var vi blevet af IT- og Telestyrelsen blevet inviteret til Konference om Open Source i det offentlige på Børsen i København. Vi var troppet op med en en desktop, en tynd klient, en eee-top og en server opsætningen. Vi skulle dele en stand med Mozilla og OpenOffice.org, en 'community-stand', så vi blev nødt til at spare på antallet af bokse og endte med Eee-toppen og en tynd klient (En Fit-pc venligst udlånt af Linuxshoppen).
Dagen gik godt, der var god interesse og vi fik snakket med en masse mennesker.
Fra venstre mod højre: Søren (sbc), Michael (Soundpartner), Louis og Niels (mig, gnomonic)
Torskerognssandwich
Kategori: Mad
4. februar, 2009
Jeg er for nyligt gået i gang med et slankeprojekt, og til det formål er jeg startet med et gammelt hæfte fra vægtkonsulenterne som jeg har fået af min mor. For dem der ikke kender programmet, så er det noget med at ethvert måltid er foreskrevet en bestemt mængde af forskellige fødevaregrupper. Indtil videre er det gået meget godt, og jeg tænkte at jeg ville begynd at notere og dele opskrifterne på de retter jeg får lavet mig. Så her er den første, en sandwich med torskerognssalat.
Torskerognssandwich
Ingredienser
Torskerognssalat:
100 g torskerogn (en halv dåse)
40 g græsk yoghurt
25 g finthakket rødløg
Dild
Citronsaft efter smag
Salt og peber
Andet:
2 skiver ristet grovtoast (60 g)
6-8 salatblade
20-40 g stenbiderrogn (kan undlades)
Rødløg, dild og hakket agurk til pynt
Fremgangsmåde
Torskerognen, yoghurten og citronsaften moses hvorefter rødløg, salt og peber blandes i.
Der kan laves to sandwich, og de bygges hver især op med toastbrød, salatblade, torskerognssalat, pynt og stenbiderrogn. Hvis ikke stenbiderrognen anvendes, så skal der nok bruges 3/4 af torskerognsdåsen (150g) istedet.
Til sandwicherne spises ca 275 g grøntsager, jeg lavede en lækker salat af resten af rødløget, to hakkede tomater og en hakket halv squash.
At lave et godt password
Kategorier: Nørderier, Tanker, Udvikling
21. december, 2008
Jeg har fundet en måde hvorpå jeg endelig kan begynde at huske mine passwords uden at forfalde til let-genkendelige tricks. Jeg har til formålet skrevet et program der kan genere passwords der er relativt tilfældige og relativt nemme at huske. Som en advarsel kan jeg fortælle at jeg på ingen måde er sikkerhedsekspert, hvorfor råd givet i dette indlæg ikke bør stoles på over en dørtærskel. For eksempel er det sikkert en rigtigt dårlig idé at publicere den algoritme man bruger til at generere passwords.
Et godt password er vel i princippet minimum 16 tegn langt og består af en tilfældig række af store og små bogstaver, tal og specialtegn. Problemet ved denne type af passwords er at de for de fleste er relativt svære at huske, især hvis man arbejder et sted hvor passwordet skal skiftes jævnligt.
Problemet ved passwords der er nemme at huske er at man ofte forfalder til at bruge kendte ord, navne på ens børn og den slags.
Min løsning er ikke specielt original, og implementationen er ikke nødvendigvis optimal. Idéen bygger på passwords man kan udtale og derfor memorisere relativt hurtigt selvom de er delvist tilfældigt genereret.
Eksempler kunne være:
| Password | Udtale |
|---|---|
| W33cThig | wi:k-thig |
| ThiekSaiPet | Thi:k-saj-pet |
| c3rCrysMo | ser-krys-mo |
Implementationen bygger på at stykke et password sammen af stavelser. En stavelse skal ifølge min børnelærdom indeholde en vokal og et antal konsonanter. En funktion til at generere en stavelse kunne se sådan ud:
# Function to create a syllable up to a maximum length
def make_syllable(max_length):
syl = ''
# If there is only room for one character, use a number
if max_length == 1:
syl += random.choice(numbers)
else:
while True:
# syllable starts with a consonant and a vowel
syl = "%s%s" % (random.choice(start_consonants),
random.choice(vowels))
# maybe there is a consonant at the end
if random.choice((True,False)):
syl += random.choice(end_consonants)
# maybe the syllable is capitalized
if random.choice((True,False)):
syl = syl[0].upper() + syl[1:]
# break if syllable does not exceed max_length
if len(syl) <= max_length: break
return syl
En stavelse starter med en konsonant efterfulgt af en vokal. Muligvis sættes der en konsonant i slutningen. For at tilføre ekstra mystik kan stavelsen starte med stort bogstav. Hvis der kun er plads til ét tegn vil der blive indsat et tal.
Funktionen bygger på en række definerede grupper: vowels, start_consonants, end_consonants og numbers. Der kan tilføjes mere end blot enkelte tegn i som elementer i disse grupper. Eksempelvis er 'ee', 'ai' og 'ie' med i vowel-gruppen, 'pr' og 'tr' i start_consonant-gruppen og 'ng' og 'nt' i end_consonant-gruppen.
Man kunne beskylde funktionen for at være lidt for simpel og rigid - hvilket ville være berettiget. Men som et udgangspunkt virker den udemærket.
For at lave et helt password, skal stavelserne sættes sammen:
def generate_password(plength=8):
generated_password = ''
# add syllable until length is achieved
while not len(generated_password) == plength:
generated_password += make_syllable(plength-len(generated_password))
return generated_password
Tada!
Koden kan hentes som et sammenhængende python-program. Du kan bruge koden til hvad du vil, og du behøver ikke henvise til mig på nogen måde. Jeg er dog altid interesseret i at høre om den kan bruges til noget, ligesom forbedringer modtages med kyshånd.
Brugervenlighed
Kategorier: Fri software, Tanker, Ubuntu
11. december, 2008
Men hvis du skulle pege på én grund, og det må ikke være pris, til at folk skulle vælge Ubuntu (eller anden linux distro), hvad ville det så være?
Mit svar er: Brugervenlighed
Ud over frihed og sikkerhed som mange har nævnt, så er brugervenligheden en af mine primære grunde til at bruge Ubuntu.
Givet, det er ikke altid at det er nemt at sætte dit sidste nye stykke hardware op, eller installere den sidste nye udgave af et program. Men i forbindelse med den daglige brug synes jeg virkeligt at Ubuntu (Gnome i virkeligheden) skinner igennem i forhold til Windows.
Jeg ved ikke om man kan kalde det dagligt brug, men et eksempel er hvordan man brænder et cd-image (en .iso) på en tom cd.
I Windows skal man på nettet og søge efter et program - eller have installeret en eller anden særlig applikation til det fra købet. Hvis man er heldig finder man et fornuftigt program uden spyware. Programmet installeres og man skal finde ud af hvordan man gør - alle programmer gør tingene på hver deres måde.
I Ubuntu propper man en tom cd i drevet, højre-klikker på .iso-filen og vælger "Skriv på disk". Man venter så i fem minutter. Tada!
Microsoft har en vanskelighed som de fleste andre ikke har: De er dømt for at udnytte deres monopol på ét område til at skaffe et på et andet område. Derfor må de ikke integrere deres produkter på samme måde som andre kan. Men for at bruge et gennemtærsket udtryk: "Så kan de lære det!".
Gnome og GNU/Linux generelt har langt inden den 'ultimative brugeroplevelse' kan nås, men på de fleste punkter er vi noget væsentligt længere end vores venner hos Microsoft.
Bogdille
Kategori: Ukategoriseret
4. december, 2008
Beklager, jeg kunne ikke lade være med at følge med strømmen:
"We were always hunted, naturally, and there was no such thing as artificial blood." - Bill the Vampire i "Dead Until Dark" af Charlaine Harris
Regler:
- Find den bog der er tættest på dig. Nu.
- Slå op på side 56
- Find den femte sætning.
- Skriv denne på din blog, din facebook-status, din twitter og/eller din hoveddør
- Skriv reglerne på bloggen eller i en kommentar.
- Lad være med at finde din yndlingsbog, eller den sejeste du har - bare find den nærmeste.